Flere piger og kvinder i motionsfællesskaber
Her på siden finder du forskelligt materiale til arbejdet med at skabe motiverende idrætsmiljøer for piger og kvinder.
Piger og kvinder har en lav repræsentation i foreningslivet på Frederiksberg, ikke mindst når pigerne bliver teenagere og foreningslivet skal balanceres med skole, venner, kærester, fritid og alt det andet, som fylder.
Samtidig peger flere nye undersøgelser på, at trivslen hos især unde piger og kvinder er lav.
I aftalegrundlaget for visionsaftalen bag Bevæg Dig For Livet Frederiksberg er der derfor især rette fokus på piger generelt som målgruppe. Der arbejdes målrettet på at styrke motionstilbud, som motiverer især piger til at være idrætsaktive og tage aktiv del i motionsfællesskaber – uanset om de har udfordringer med trivsel eller ej.
Vi har nedenfor samlet forskelligt materiale, herunder udsagn fra piger i målgruppen 13-15 år, der giver indblik i de udfordringer, der står i vejen for at være en del af foreningslivet.
Workshop om pigers idrætsdeltagelse
Vil du gøre en forskel i pigers liv og være med til at skabe nye og spændende motionsaktiviteter? Vil du hjælpe flere piger med at trives og leve et aktivt liv? Så er vores workshop noget for dig!
Tid og sted: Til efteråret
Open Call: Har du ideer, der får flere piger til at dyrke motion?
Vi hjælper initiativer på vej, der har potentiale for at få mange flere piger i gang med motion hver uge. På sigt skal ideen kunne bære sig selv eller opnå bæredygtig drift på anden vis. Men er der brug for økonomi til at komme i gang, til at prøve af eller måske anskaffe udstyr, så har Bevæg Dig For Livet – Frederiksberg midler til at hjælpe. I 2023 har vi ca. 100.000 kr. til forskellige pigeinitiativer.
Første ansøgningsfrist er den 12. juni 2023.
Læs mere om Open Call her