Resultater skabt sammen med idrættens gode kræfter

Indhold

    Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg arbejder for at skabe endnu flere muligheder for at dyrke idræt og motion. Uanset om man er børnefamilie, ung, voksen eller senior, skal man have mulighed for at opleve glæden ved regelmæssig motion og for at mærke, hvordan det kan forbedre ens livskvalitet. Derfor er det vores mål at gøre det attraktivt for endnu flere at være med i idrættens fællesskaber.

    I løbet af visionsaftalens første periode, 2017-2022, har vi - sammen med en række foreninger, idrætsaktører, institutioner og organisationer - skabt en række gode aktiviteter og nye muligheder for forskellige aldersgrupper.

    Nedenfor kan du se eksempler på de indsatser og resultater, som Bevæg Dig For Livet - Frederiksberg indtil videre har bidraget til.

    Og har du selv en idé til noget, der kan få flere i gang med idræt og motion, så kontakt os meget gerne. Se hvem vi er her.