Hjælp til markedsføring


Udbyder I træning, men mangler deltagere på jeres hold? Er I ved at oprette nye hold og har brug for at nå ud til nogle andre målgrupper end dem, I plejer at kommunikere til? Eller har I et event eller andet arrangement, som I gerne vil invitere flere end jeres egne medlemmer til?

På denne side har vi samlet nogle tips og tricks, I kan benytte jer af, hvis I gerne vil have, at flere mennesker ser jeres kommunikation!

Indhold

    Sociale medier

    En effektiv måde at dele diverse arrangementer og hold er via de sociale medier, hvor f.eks. Facebook-sider kan bruges til at dele jeres begivenheder. Måske kender du endda flere sider, der gerne vil dele for jer. Hvis jeres egen forening har en Facebook-side, kan I selv oprette en begivenhed, som så derefter kan deles på andre sider, som passer netop jeres segment (lokal by-sider, kommune-sider m.v.).

    I oprettelsen af en begivenhed bør I inkludere følgende oplysninger:

    • Beskrivelse af træningen/aktiviteten
    • Praktisk info: Hvor, hvornår, tilmelding og pris
    • Hvem kan være med?
    • Hvorfor skal man komme?
    • Er der en kontaktperson, man skrive/ringe til?
    • Et par fotos fra aktiviteten (hvis muligt)

    Du kan se et eksempel på en Facebook-begivenhed hér

    Herunder kan I se, hvilke Facebook-sider der passer jeres segment:

    • Spring for Livet: Over 3.000 følgere på Facebook. Spring for Livet giver mulighed for, at aktive seniorer kan mødes og være sammen om fysisk aktivitet. Det sker via åbne træninger i foreninger, aktivitetscentre og meget mere. Spring for Livet er et samarbejde mellem en lang række aktører og har tidligere været et samarbejde med Frederiksberg Kommune. Se Facebooksiden hér
    • Din Træning: Facebook-gruppe med næsten 7.500 følgere. Siden administreres af DGI Storkøbenhavn og arbejder målrettet på at udvikle idrætsforeninger og styrke motions- og breddeidræt i Storkøbenhavn. Siden henvender sig primært til folk, som allerede er fysisk aktive. Se Facebooksiden hér
    • Sund Frederiksberg - Sundhedscentret Frederiksbergs Facebook-side med næsten 2.000 følgere, deler gerne begivenheder vedrørende fysisk aktivitet. Se deres Facebookside hér
    • Frederiksberg Kommunes Facebook-side - Har over 15.000 følgere, der typisk er Frederiksbergborgere, og den henvender sig derfor meget bredt. Siden deler ikke enkelte begivenheder for enkelte foreninger, men deler gerne nyheder og aktiviteter, der når bredere ud på tværs af foreninger og aktiviteter. Se Facebooksiden hér
    • FIU: Frederiksberg Idrætsunion henvender sig primært til Frederiksbergs Idrætsforeninger. FIU har over 50 idrætsforeninger og repræsenterer over 19.000 medlemmer. Henvender sig primært til personer, som i forvejen er foreningsaktive. Læs mere på deres hjemmeside eller se deres Facebookside med ca. 700 følgere.

    Trykte medier og digitale nyhedsbreve

    • Det tidligere By&Kultur-indstik hedder nu Oplev-annoncen i FrederiksbergLIV -, hvor det er er muligt at få indrykket en annonce om en kommende begivenhed eller en spændende historie. Man skal taste sit arrangement ind i Kultunaut først - Læs mere om hvordan her
    • Infomailen til børnefamilier - sendes ud hver måned til godt 1.000 mailadresser. Informationerne er aldersopdelte og skal leveres i bestemt format. Kontakt børnekulturkonsulent Kristina Bendeke på krbe02@frederiksberg.dk, hvis du har en aktivitet, du gerne vil have med på listen.
    • FIUs nyhedsbrev: Frederiksberg Idræt er en medlemsorganisation for Frederiksbergs idrætsforeninger. Organisationen har over 50 idrætsforeninger og repræsenterer over 19.000 medlemmer. Henvender sig primært til personer, som i forvejen er foreningsaktive. Læs mere hér

    Lokale medier

    Et af de største lokale medier på Frederiksberg er FrederiksbergLIV, som er en del af mediekoncernen Jysk Fynske Medier. To journalister dækker Frederiksberg: Anna Hjortsø - kan kontaktes på 60 37 81 25 og anna@frederiksbergliv.dk; samt Bo Børresen - kan kontaktes på 61 30 25 00 og bob@jfmedier.dk.

    Derudover sender Frederiksberg Lokal TV to timer ugentligt. LokalTV har en seerskare på 60.000 seere i hovedstadsområdet og sender ofte historier fra lokale foreninger. De har også et fast projekt kaldet "Foreningsnyt", hvor man kan sende arrangementer, nyheder eller andet foreningsrelevant ind. Læs mere hér 

    Vil I vide endnu mere?
    Så kan I læse mere og få endnu flere kommunikationsråd på DGI's side for Kommunikationshjælp eller finde inspiration og værktøjer til, hvordan jeres idrætsforening kan få endnu flere – og ikke mindst tilfredse – medlemmer hér.

    I er også velkomne til at bruge os til hjælp. Vi giver gerne sparring på, hvilke kommunikationskanaler der kan supplere det, som I selv kan gøre - og vi lægger også løbende nyheder her på siden. Find kontaktoplysninger på os på denne side, hvis du har en aktivitet eller begivenhed, du gerne vil have os til at hjælpe med at få flere til at opdage.