Træningsmuligheder udendørs ved Fasanvej Metro

Dreng træner på anlæg

Foto: Martin Sørensen

Foråret er godt på vej og snart er det varmt nok til, at du kan bruge det nye såkaldte "Calisthenics"-anlæg til træning på egen hånd. Fra april 2020 bliver det igen muligt at træne sammen med andre, når der udbydes træninger for forskellige aldersgrupper.

Fantastisk træning, afslappet stemning og vildt motiverende trænere! Og hele familiens ømhed fra hoften og op siger vel også et eller andet om træningens effektivitet, selv om den føles som leg… (). En vildt sjov oplevelse for hele familien på tre generationer – Julia Fearrington, bruger af anlægget.

Sådan lyder en af brugeroplevelserne efter en fællestræning på anlægget, hvor netop hele familien havde været afsted. Det gode ved anlægget er netop, at alle kan være med uanset niveau og alder.

Fra april 2020 starter fællestræningerne op igen med træninger for alle aldre og niveauer. På udvalgte søndage står Team Vici klar til at lære dig (og resten af familien) tips og tricks fra kl. 12. Hver onsdag efter Påske er Core Copenhagen klar med træninger for unge og voksne. Og hver torsdag fra den 2. april kan ældre mødes fra kl. 10-11 og træne Seniorpower. 

Derudover kan du naturligvis træne på anlægget på egen hånd. Du kan finde inspiration til øvelser på dette link. Her vil du kunne finde videoer med øvelser på flere niveauer.

Hold dig opdateret på siden her, hvor der løbende vil blive opdateret med hold og events gennem foråret.

...og skulle du have lyst til at træne udendørs andre steder på Frederiksberg sammen med andre, så læs mere her.

Hør hvad brugerne synes er det bedste ved anlægget i denne video

Hvad er det bedste ved calistenics?