Vil du have et aktivt seniorliv?

 

 

På Frederiksberg er der mange muligheder for at få et aktivt seniorliv med bevægelse og hyggeligt fællesskab. I denne uge udkommer indstikket AKTIV Frederiksberg sammen med Frederiksberg Bladet, hvor du får inspiration til bevægelse i hverdagen.

Du kan for eksempel læse om, hvordan sanger- og skuespillerinde Daimi holder sig aktiv i hverdagen, og om hendes kærlighed til Frederiksberg og byens teatre. Læs også om historien om gåklubben “Frederiksberg Gåbuddies” som arrangerer gåture rundt om på Frederiksberg, om “Rolig træning” i Gotved Instituttet og om “Den borgerlige øvelsesforening”, som med sine 130 år er en af Frederiksbergs ældste foreninger.

På midtersiderne har vi samlet en praktisk oversigt over motionstilbud for seniorer på Frederiksberg. Indstikket og listen er lige til at tage ud og gemme. Du kan også finde det digitalt her http://www.e-pages.dk/northmediaas/142/

God læselyst!