Motion og hyggeligt fællesskab for voksne over 60 år

Er du over 60 år og bosat på Frederiksberg, så er der mange muligheder for at få bevægelse ind i hverdagen sammen med andre. En stor del af tilbuddene finder sted i dagtimerne, hvor der er ro og fred i byens idrætsfaciliteter, og er derfor særligt for dig, der er gået på pension.

Herunder har vi samlet nogle eksempler på motionshold for seniorer, hvor der er ledige pladser. Du kan finde flere motionstilbud, hvor du kan starte med det samme, på siden "Jeg vil gerne bevæge mig".

Floorball med Ældresagen

Floorball er en holdsport i hockeyfamilien med fem markspillere og en målmand på hvert hold. Der spilles på en indendørsbane med stave og en plastbold med huller.

Ældresagens Floorball hold mødes mandag 14-16 i Kedelhallen, Nyelandsvej 75. Holdet spiller motions-floorball, hvor perioderne normalt er på 5 til 10 minutter. Vi er 3 til 6 deltagere på hvert hold og der er ikke nødvendigvis en fast målmand. 

Hovedsagen er, at alle har det sjovt og får sved på panden og pulsen op. Træningen starter klokken 14 og varer til omkring 15. Derefter drikker de, der har lyst, en kop kaffe eller te sammen.

Læs mere om floorball med Ældresagen her: www.aeldresagen.dk

Sammen om motion

Sammen om motion er et tilbud til dig, der gerne vil være aktiv sammen med andre i dit lokalområde. Der findes to motionsnetværk på Frederiksberg – et der mødes i Søndermarken og et der mødes i Frederiksberg Sundhedscenter. Netværkene går ture, spiller petanque, kroket, frisbee golf og hygger sig sammen - hele året rundt. Der kræves ingen tilmelding. Alle er velkomne til bare at møde op, og der er ingen deltagerbetaling.

Læs mere om Sammen om motion her sund.frederiksberg.dk

Tai Chi Tuan

Tai Chi Tuan er en indre kampkunst, som øger dit energiniveau og styrker krop og sind. Gennem bevægelse i stilhed opnås en unik tilstand af ro og harmoni (kendt som flow-tilstand). Dette bevidsthedsniveau er udgangspunkt for at kunne beherske kampkunstens teknikker. Ved regelmæssig træning opnås en indre klarhed og ro samt et overraskende kendskab om sig selv.

Rummet for Tai Chi Tuan træner i KU.BE på Dirch Passers Allé og er for voksne i alle aldre. Læs mere om holdene her www.taichirum.dk

Se flere motions- og idrætstilbud med ledige pladser her.