Individuel træning for voksne

Når tiden er knap, og hvis arbejdet og familiens gøremål fylder de fleste af dagens timer, kan det være svært at forpligte sig til motion, hvor andre er afhængige af, at du møder op til træningen.

Her har vi samlet nogle eksempler på individuel træning, hvor det ikke er afgørende, at du kan møde op til træningen hver gang. Du kan også finde flere idræts- og motionstilbud med ledige pladser på siden "Jeg vil gerne bevæge mig".

Yoga/Mind

DOF Yoga og Pilates Instituttet har til formål at inspirere og støtte alle, som ønsker at træne Hatha Yoga i en god dynamisk og imødekommende atmosfære. Målet med Hatha Yoga er også at skabe balance eller at genoprette en naturlig balance i kroppen, som man opnår ved at arbejde med krop og sind. Derfor er denne yoga form typisk både fysisk og meditativ.

Yoga formen passer til alle, der ønsker at lære yogaens grundprincipper og bygger på de klassiske yogaøvelser. Læs mere om holdene her www.ypi.dk

Motion og Volley

I KSG Idræt kan du spille Volley sammen med andre, der spiller mest for sjov og for fællesskabet i spillet. Det er uforpligtende og samtidig effektiv motion. Læs mere om, hvordan du kommer med på holdet her www.ksg-idraet.dk

Tribaldance

Tribaldance er en frisk danseform, der giver god kondi, balance og smil på læben. I KU.BE kan du træne Gypsy Fusion Style, som blander elementer af folkedans fra Tyrkiet og Rumænien med teknikken fra moderne dans og ballet. Træningen indledes med yogabaseret opvarming og styrkeøvelser. Her finder du mere information om holdene www.tribaldance.dk

Se flere motions- og idrætstilbud med ledige pladser her.