Find dit hold og start din træning frem mod Royal Run

I anledning af Kronprinsens Royal Run inviterer flere foreninger på Frederiksberg alle interesserede til at komme med til en uformel og uforpligtende løbe- eller gangtræning.

Anledningen til de nye træningsforløb er Kronprinsens Royal Run, som løber af stablen 2. pinsedag d. 10. juni i Aarhus, Aalborg og København/Frederiksberg. Royal Run er for alle, og man kan vælge mellem at løbe eller gå den korte distance på 1 mile eller den lange distance på 10 km. 

Man behøver dog ikke være tilmeldt Royal Run for at deltage i et træningsforløb, men træningen afvikles i tråd med budskaberne i Royal Run. Derfor er der plads til både nybegyndere og den erfarne løber. 

Udbydere af fortræningshold: 

  • Sportskollektivet
  • FIF LØB
  • Familieidræt
  • Frederiksberg Sundhedscenters Løbeklub
  • Mænds Mødesteder 
  • Frederiksberg Gåbuddies 
  • Hjerteforeningen 

Læs mere om de forskellige hold og find det, der passer til dig her.