Få gode motionsvaner i et gå- eller løbefælleskab

Har du lyst til at dyrke motion i det blå? Har du brug for hjælp til at komme godt i gang? Prøv at løbe eller gå-hold - der er masser af muligheder dette forår

Foto: Laura Kjørup

Når der bliver flere og flere lyse timer - og mindre og mindre regn - er det oplagt at trække udendørs. Også når det gælder gode og fleksible motionsformer som gang og løb. 

Du behøver ikke at være super fit, for at træne sammen med andre. Tvært imod. Mange af motionsfællesskaberne på Frederiksberg tager særligt godt imod uøvede - og når man træner sammen med andre, er der større sandsynlighed for, at man får opbygget gode vaner, der varer ved.

Nogle fungerer bedst med at træne frem mod et mål - det kan f.eks. være Royal Run, som bliver afholdt den 1/6-2020. Her kan du løbe og gå - og du kan tilmelde dig så forskellige distancer som en mile (1,6 km), 5 km og 10 km.. Så der er noget for enhver smag og formkurve...

Andre vil bare gerne i gang med træning og mødes med andre, så det bliver lidt lettere at komme af sted og få det gjort.

Uanset hvad du trives bedst med, er der mange gode fællesskaber, som står klar til at tage imod dig. Læs mere om de forskellige muligheder her:

For alle voksne: https://bevaegdigforlivet.frederiksberg.dk/ga-styrke-og-lobefaellesskaber

Især for seniorer: https://bevaegdigforlivet.frederiksberg.dk/jeg-vil-gerne-ga