Nye træningsmuligheder udendørs

Dreng træner på anlæg

Foto: Martin Sørensen

Vinteren er over os, og de fælles træninger på anlægget er på pause. Men glæd dig allerede til foråret, hvor der igen bliver udbudt fællestræninger. I mellemtiden er det muligt at træne på anlægget selv.

Fantastisk træning, afslappet stemning og vildt motiverende trænere! Og hele familiens ømhed fra hoften og op siger vel også et eller andet om træningens effektivitet, selv om den føles som leg… (). En vildt sjov oplevelse for hele familien på tre generationer – Julia Fearrington, bruger af anlægget.

Sådan lyder en af brugeroplevelserne efter en fællestræning på anlægget, hvor netop hele familien havde været afsted. Det gode ved anlægget er netop, at alle kan være med uanset niveau og alder.

Fællestræningerne er nu på vinterpause, men kommer igen til foråret, hvor der igen vil være forskellige træninger til alle aldre og niveauer. Blandt andet starter Seniorpower op, som er hold til seniorer. Men der kommer også hold for børn, unge og voksne.

I mellemtiden er det muligt at træne på anlægget på egen hånd. Du kan finde inspiration til øvelser på dette link. Her vil du kunne finde videoer med øvelser på flere niveauer.

Hold dig opdateret på siden her, hvor der løbende vil blive opdateret med hold og events frem mod foråret.

...og skulle du have lyst til at træne udendørs andre steder på Frederiksberg sammen med andre, så læs mere her.

Hør hvad brugerne synes er det bedste ved anlægget i denne video

Hvad er det bedste ved calistenics?