Dans og gymnastik
Frederiksberg Senior Motion
Styrketræning
Cykling - motion i naturen
Hjerteforeningens motionshold
Sammen om motion
Kreativ Yoga
Sammen om motion

Seniorer

Idræts- og motionstilbud for voksne over 60 år

Har du lyst til at komme i gang med at dyrke idræt eller motion i din fritid, så er der mange muligheder på Frederiksberg. Til inspiration har vi her samlet en række tilbud, hvor du kan starte med det samme. En del af tilbuddene ligger i dagtimerne, hvor der er ro og fred i byens idrætsfaciliteter, og er derfor tilrettelagt særligt for pensionister. Hvis du gerne vil have et overblik over idrætsgrene og -tilbud på Frederiksberg, finder du det her fiu-frederiksberg.dk. Du kan også finde inspiration til træning her.


Frederiksberg Senior Motion har 4 åbent hus arrangementer
Samtlige arrangementer er gratis og foregår i Frederiksberg Hallerne på Jens Jessens Vej 20.
Målgruppen er primært 60+.
Alle kan være med, uanset forudgående erfaring.

Prøv Gymnastik
Tirsdag den 2. oktober kl. 11-12

Prøv Gang
Torsdag den 4. oktober kl. 11-12

Prøv Motions Floorball
Torsdag den 11. oktober kl. 10-11

Prøv Dans & Bevægelse
Tirsdag den 23. oktober kl. 10-11

Prøv Boldspil
Torsdag den 1. november kl. 11-12

Se mere og tilmeld dig på frb-seniormotion.dk.

Frederiksberg Formiddags Badminton Club (stiftet 1937)
Kom og vær med til at spille dame-badminton i FFBC mandag formiddag fra kl. 10-12 med efterfølgende socialt samvær i Hal 3, i Frederiksberg Hallen.
Sæsonstart 1. september og sæsonslut 30. april.
Kontingent kr. 800,-/sæson.

Obs: kun en klub for kvinder, der kender til spillet i forvejen, da vi ikke har klubtræner.

Henvendelse: bare mød op med ketsjer og badmintonsko en mandag kl.10 i hele sæsonen eller ring til Hanne Andersen tlf. 4116 2510 eller til Hanne Mortensen 2246 4296

Idræt i Dagtimerne på Frederiksberg
På vores hjemmeside står alle vores hold listet. Her finder du også oplysninger på kontaktpersonerne, som du bedes tage kontakt til for at høre, om der er plads på holdene. Vi tilbyder gratis prøvetimer.
Kig ind på hjemmesiden her.

Turneringsbridgehold
Selv om det ikke er en sport, er det godt og sundt med hjernegymnastik.

Vi spiller onsdage fra kl. 10-13 i Mariendalshallen, Mariendalsvej 21 C.
For mere info besøg vores hjemmeside iid-frederiksberg.dk

HSK – svømning for seniorer.
Vi tilbyder tre forskellige svømmehold for seniorer over 60 år: ”Lær at svømme”, ”Motion i vand” og ”Herrehold”. Alle tre hold starter op fra 1. oktober i Flintholm Svømmehal, Bernhard Bangs Allé 41A. Prisen er 1150 kr. for en hel sæson.
Du kan aftale gratis prøvetræning på 60plus@hsk.dk. Tilmelding til holdene sker via vores hjemmeside www.hsk.dk/60plus. Kontaktperson: Sofie Greve.
Kampagnetilbud: Hvis du tilmeld dig inden d. 22 oktober får du vores 60+ svømmehold til 875 kr, samt mulighed for at kombinere det med vores 60+ bevægelsestræning i fitnesslokalet til kun 375 kr.  

AOF
Træn dig op med puls, styrke og funktionel træning - eller find din indre ro, styrke og harmoni gennem meditative bevægelsesformer. Læs mere her om puls og styrke, yoga, pilates samt qi gong.

Frederiksberg Aktive Seniorer
Ved start får deltagerne lavet en sundhedsprofil. Træningen foregår på tirsdage og fredage i dagtimerne og indeholder desuden en social side, hvor der bliver arrangeret kulturelle aktiviteter, såsom byvandringer, biografture, besøg på mu-seer og kunstudstillinger. En litteraturkreds er blevet også oprettet.

Gymnastik, ledige pladser: Tirsdage fra kl. 12.25 til 13.10, tirsdage fra kl. 14.05 til 14.50 og fredage fra kl. 8.45 til  9.45

Vi træner i Kedelhallen Nyelandsvej 75 A, lille hal og Kassen. Pris kr. 350,00 halvårligt. Ved hold på en time kr. 450.00.

Kontakt Martha Jensen, tlf. 2123 0003 man-tors fra kl. 8-9 på email-adressen martha.jensen.frb@gmail.com eller Else Marie Raagaard, tlf. 2578 6201 e-mail: elsemarieraagaard@gmail.com for mere information.

DOF Yoga og Pilates Instituttet
Yoga og Pilates er for deltagere i alle aldre i forskellig fysisk form. Start hvis du f.eks. ønsker at koble fra i en travl hverdag, bevare smidigheden og forbedre åndedrættet og din fysiske form. Se hvilke hold, der er ledige på ypi.dk

FamFit for 60+
Skræddersyet til seniorer, der har lyst til at være en del af vores sprudlende seniorhold. Din træning er tilrettelagt således, at både led, muskelstyrke og kredsløbet får opmærksomhed. Vi træner hver torsdag i Søndermarken kl. 11-12. Her er altid plads til flere. Vi træner året rundt, uanset vejr, så her er aldrig lukket. Det er altid muligt at booke en gratis prøvetime hos os, hvis man har lyst til at prøve vores træning. Det er et fantastisk hold med god stemning og socialt samvær. Læs mere om vores hold her.

Mere FamFit: Multi Cross Training for ALLE
Søndagsholdet med Multi Cross Training er for ALLE. Dvs. både de unge, de ældre og alle midt imellem. Her skydes din søndag i gang med effektiv træning og højt humør med fokus på fællesskabet. Træningen er som altid hård og effektiv styrke- og konditionstræning for motionisten, der ønsker en alsidig og intens træningstime. Men ekstra hensyn og skaleringer vil blive lagt ind for at rumme flere niveauer. OBS! Børn under 15 år kun ifølge med en voksen. OBS OBS! Det er tilladt at tage 1 ven gratis med til træningen om søndagen. Max 1 gratis deltager per medlem.
Tidspunkt: søndage kl. 9-10
Mødested: Indgangen til Frederiksberg Have på Falkoner Alle (ved Frederiksberg Runddel). Vi starter nyt hold op 1. september
Hjemmeside: www.famfit.dk

Inspiration til træning
Tilbuddet er til dig, der ikke er i gang med regelmæssig motion, men som gerne vil introduceres til forskellige motionsformer med henblik på at blive mere aktiv i hverdagen. Du bliver præsenteret for forskellige måder at træne på og for hvilke motionstilbud, der findes på Frederiksberg, som passer til dine interesser og behov. Alle fire gange vil vi prøve noget forskelligt træning, og vi træner både indenfor og i byens parker. Læs mere på sund.frederiksberg.dk.

Sammen om motion
Sammen om motion er et tilbud til dig, der gerne vil være aktiv sammen med andre i dit lokalområde. Vi spiller fx hockey og mange andre sjove og legende aktiviteter. Vi går også ture, spiller petanque, kroket, frisbee golf og hygger os - hele året rundt. Der kræves ingen tilmelding - du mødet blot op - og der er ingen deltagerbetaling.

Vi mødes i Søndermarken hver onsdag eftermiddag og ved Sundhedscentret hver fredag formiddag. Læs mere på sund.frederiksberg.dk.

ÆldreSagens mange motionsmuligheder
Vidt forskellige typer træning og hold, som alle ligger i dagtimerne og er lagt særligt an på seniorer. Uanset om du vil have pulsen op - eller om du vil træne selvom fysikken ikke længere er i top. Der er blandt andet ledige pladser på floorball, dart, yoga, brede motionshold og Les Lanciers/squaredance.

Læs mere på kommunesider.aeldresagen.dk, hvor der er angivet hvilke hold, der er ledige og hvilke, der har venteliste. 

Fed motion og festlig fight med Frederiksberg Badmintonklub
MOTION 60+ er en relativ ny afdeling i Frederiksberg Badmintonklub. Målsætningen er at give spillere på 60 år og opefter mulighed for at spille badminton i dagtimerne i en hyggelig og afslappet atmosfære, hvor en seriøs indstilling til sporten går hånd i hånd med spilleglæde og godt kammeratskab. Niveauet på holdene er rimeligt højt, og det betyder, at kampene er spændende med masser af festlig fight!

Træningsdagene er mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 12-14.00. Om onsdagen er der sat baner af til begyndere og de, der lige skal genopfriske ungdommens færdigheder - badminton er ikke svært, og det bliver hurtigt sjovere med den rette instruktion!

Kontaktperson: Niels Winther, mobil 2062 5804  mail: nielswinther@me.com

Gymnastik er godt for hjertet, hjernen og humøret
Hjerteforeningen motionshold genoplader kroppens batterier og styrker og vedligeholder. Det sker hver fredag i Kedelhallen på Frederiksberg.
Kontakt Ole Cordtz på tlf. 4033 6363 eller på e-mail: frederiksberg@hjerteforeningen.dk
Læs mere på Hjerteforeningens hjemmeside.

Yoga Being
Hos os har vi mange seniorer på holdene, nogle har gået i mange år og nogle er lige begyndt. Fælles for alle er, at yogaen gavner dem både fysisk og mentalt. Vi er specialister i stress, ryg-, skulder- og nakkeproblemer. Derfor har vi mange små hold, hvor underviseren har tid til at tage hensyn til hver enkelt deltager. Vi går op i kvalitet i undervisningen, god og uformel stemning, og at der er plads til alle hos os. Kontakt skoleleder Maj-Britt Zielke på 30511540, hvis du har spørgsmål. Læs mere på yogabeing.dk.

Saga Sport: God motion for kroppen – både kvinder og mænd
Vi byder dig velkommen, uanset om du er til funktionel træning – eller til motionshold for enten kvinder for sig eller mænd for sig. Vi kan også byde på rytmisk bevægelseshold – eller puls og power - for kvinder. …og så har vi startet helt nye aktiviteter op for begge køn: Henholdsvis gratis gå-hold og gratis træning i naturen. På alle vores indendørs hold tilbyder vi gratis prøvetræning. Læs mere på saga-sport.dk.

Frederiksberg Sport Stacking Klub
Sport- og speedstacking er en relativ ny sport i Danmark, men med et stort potentiale for såvel store som små. Alle sportstackere - uanset alder - får med sikkerhed trænet deres koncentration og fokus samtidigt med, at man får bevæget sig, når man stabler de 9 eller 12 plastik-kopper, som man bruger i sportstacking.
De første par træninger er gratis og herefter er prisen 400 DKK pr. halvsæson.
Mandag (16:00 - 17:15) og torsdag (16:00 - 18:00) i KU:BE og onsdag (16:00 - 17:15) og lørdag (10:00 - 12:30) i Bülowsvej Hallen.
For mere information og tilmelding se vores hjemmeside: www.fssk.dk